Video : Tipsbladet
Premier League

Son er stadig sulten efter succes

Tottenhams Heung-Min Son vil vinde mere, selvom han nu er fritaget for militærservice.

Med Asian Games sejren undgik den sydkoreanske stjernespiller Heung-Min Son at skulle i militæret, men han vil ikke lade det blive en sovepude.

- Nogle spillere er ligeglade, efter de er blevet fritaget, men jeg vil være mere sulten og arbejde endnu hårdere. Jeg var ked af det overfor mine holdkammerater og fansene, at jeg missede kampe, men vi vandt turneringen, og jeg er glad og stolt, siger Son i et eksklusivt interview med Sky Sports.

I samme interview fortæller Tottenham-spilleren, at målet var at vinde turneringen og ikke bare at undgå militæret. Det var til gengæld en bonus, som han er glad for, selvom han var parat til at opfylde sin militærpligt.

Alle sydkoreanske mænd skal opfylde 21 måneders militærpligt, inden de fylder 28. Med sine 26 år var det ved at være tid for Heung-Min Son, men han slipper altså.

Sejren ved Asian Games var Sydkorea anden i træk. Det er aldrig sket før, at en nation har vundet turneringen to gange i streg. Noget man ifølge Son er meget stolte af i hjemlandet.

Son er nu tilbage for Tottenham, hvor han i sommers skrev under på en ny femårig aftale. Sammen med resten af holdet skal Son forsøge at holde trit med de andre tophold, når de lørdag eftermiddag ude møder danskerklubben Huddersfield.