Southampton forlænger med to af deres egne
Premier League

Southampton forlænger med to af deres egne

Southampton har forlænget kontrakterne med de to akademitalenter Harrison Reed og Jake Hesketh.

Torsdag offentliggjorde Southampton, at de har forlænget kontrakterne med Harrison Reed og Jake Hesketh frem til 2021.

Begge midtbanespillere kommer fra klubbens eget talentakademi og er så småt ved at bide sig fast i førsteholdstruppen.

21-årige Reed har allerede spillet 25 førsteholdskampe, mens 20-årige Hesketh scorede sit første mål for klubben i en kamp mod Crystal Palace i september.

I øjeblikket er Hesketh skadet og kommer næppe i kamp før engang i januar. Reed skulle til gengæld være klar til spilletid mod Bournemouth i weekenden.