Video : Tipsbladet
Premier League

Tidligere Premier League-profil sov i Newcastletrøje

Dimitar Berbatov var stor fan af Alan Shearer og sov i hans trøje som barn.

De fleste mennesker har idoler, de ser op til. Det er ikke anderledes for fodboldspillere. Og heller ikke for den tidligere Premier League-angriber Dimitar Berbatov.

Bulgareren har altid været stor fan af den tidligere engelske stjernespiller Alan Shearer. Han skiftede flere gange yndlingsklub som barn, fordi han altid holdt med den klub, Shearer spillede i.

- I starten var jeg Blackburn-fan, fordi Shearer var der. Derefter blev jeg Newcastle-fan, siger Berbatov til Fourfourtwo.

Faktisk var han så stor fan af den tidligere engelske angriber, at hans kæreste eje som barn var en trøje med Shearers nummer.

- Mine forældre gav mig en Newcastletrøje med et 9-tal bagpå, fordi de vidste, jeg var så stor fan af Shearer. Jeg sov endda en den trøje, siger den 37-årige bulgarer, der også selv var en gedigen målscorer i den bedste engelske række.

Fra 2006 til 2014 scorede han 94 mål i Premier League for henholdsvis Tottenham, Manchester United og Fulham.