Tottenham har ikke handlet endnu: Forsvarsspiller er ikke bekymret
Foto: Getty Images
Premier League

Tottenham har ikke handlet endnu: Forsvarsspiller er ikke bekymret

Ben Davies er ikke bekymret for, at de øvrige tophold i Premier League forstærker sig, mens Tottenham endnu ikke har foretaget en handel i sommerens transfervindue.

Der har været helt stille på transferfronten hos Tottenham denne sæson, hvor der ikke er blevet foretaget en eneste ændring i førsteholdstruppen.

Der resterer blot ni dage af sommerens transfervindue for Tottenhams vedkommende, men selvom klubben er den eneste fra top seks i den seneste sæson, som ikke har handlet ind, er det ikke noget, der foruroliger truppen.

- Det bekymrer os ikke. Vi har en god trup her, og her på træningslejren har drengene leveret gode præstationer indtil videre. Vi ser, at alle de gode hold omkring os henter nye spillere, men sådan er fodbold. Vi bekymrer os ikke om det. Alt, vi skal bekymre os om, er, hvad der sker bag vores lukkede døre, fortæller Ben Davies til London Evening Standard.

Tottenham har i de seneste sæsoner formået at slutte i top fire, og Ben Davies er heller ikke nervøs for, at klubben ikke kan være konkurrencedygtig i den kommende sæson.

- Jeg synes, vi har vist, at vi kan. Truppen er den samme i øjeblikket, men vi har stor kvalitet her, og vi kan vise det igen denne sæson. Selvfølgelig forstærker holdene omkring os sig, men nye ansigter betyder ikke nødvendigvis, at holdene bliver bedre, siger forsvarsspiller endvidere.

Tottenham skal i den kommende sæson spille sine kampe på Tottenham Hotspur Stadium i modsætning til Wembley, som var tilfældet i den forgangne sæson.