Wilshere: Bournemouth er det bedste for min udvikling
Foto: Michael Sohn/Polfoto
Premier League

Wilshere: Bournemouth er det bedste for min udvikling

Jack Wilshere er skiftet på en 1-årig leje-aftale til Bournemouth, som han valgte mellem 22 forskellige klubber.

Jack Wilshere havde eftersigende omkring 22 klubber, som ny mulig klub, men midtbanespilleren valgte altså at skifte til sidste sæsons oprykkere fra Bournemouth i stedet for hold som italienske Roma og Milan.

Skiftet er en lejeaftale, der gælder hele sæsonen, og det er noget, som Wilshere kan bruge. Konkurrencen i Arsenal var blevet hård på midtbanen efter indkøb af Granit Xhaka fra Gladbach denne sommer og Elneny fra Basel i januar, så der skulle noget nyt til.

På Wilsheres egen Instagram-profil forklarer han, at han ser det som det helt rigtige valg.

- Jeg er glad for at være skiftet til Bournemouth, og jeg vil gerne takke alle i klubben for at føle mig så velkommen. Jeg havde en god snak med manageren, og jeg er sikker på, at dette er det bedste for min udvikling. Jeg ser frem til at arbejde hårdt hver dag med trænerteamet og mine nye holdkammerater, så klubben kan opnå succes på banen, skriver Wilshere.