Video : Tipsbladet
La Liga

Ambitiøs Griezmann: Jeg vil vinde alt i Barcelona

Antoine Griezmann vil vinde alt i Barcelona.

Efter flere år med rygter rykkede Antoine Griezmann endelig fra Atletico Madrid til FC Barcelona i den forgangne uge, og hos den katalanske klub har han i første omgang skrevet under på en femårig aftale.

Og han håber, at det bliver nogle succesfulde år. Griezmann vil nemlig vinde alt i FC Barcelona, fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Jeg er meget glad. Og jeg ser frem til at arbejde med holdet og møde mine nye holdkammerater. Det er en ny udfordring med nye mål. Jeg håber, jeg kan gøre det så godt, som jeg tidligere har gjort for min klub og mit land, fortæller Griezmann, der også fortæller om sine ambitioner:

- La Liga, Copa del Rey, Champions League. Det er klubbens mål og mine mål, og jeg håber at vinde dem alle her.

I den forgangne sæson vandt FC Barcelona La Liga, mens de tabte finalen i Copa del Rey og røg ud af Champions League i semifinalerne.