Video : Tipsbladet
La Liga

Atletico Madrid køber engelsk landsholdsspiller i Tottenham

Tottenham Hotspur har solgt engelsk landsholdsback til spanske Atletico Madrid.

Atletico Madrid fortsætter med at bruge penge.

Klubben fra Spanien har solgt Antoine Griezmann denne sommer, og man har allerede brugt mange, mange millioner på at hente det portugisiske supertalent Joao Felix.

Og nu åbner Diego Simeones mandskab pengepungen igen.

Klubben har købt den engelske landsholdsback Kieran Trippier, 28 år, i Tottenham, og Trippier har fået en treårig aftale i Atletico Madrid, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Kieran Trippier er en pålidelig back, der har gode kvaliteter i indlægsspillet med en fornem højre fod.

Udover at kunne spille back kan Trippier også gå op på midtbanen.

Englænderen har tidligere spillet i Burnley og Barnsley og kommer fra Manchester Citys ungdomsakademi.