Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Svensk legende afgør Braithwaites fremtid i Barca

I FC Barcelona skal Henrik "Henke" Larsson efter sigende afgøre, om klubben skal beholde Martin Braithwaite.

Spiller Martin Braithwaite også for FC Barcelona, når transfervinduet lukker denne sommer? Lige siden danskeren kom til storklubben i februar, har der været spekuleret i, om han ville blive solgt igen allerede denne sommer.

Men ifølge Mundo Deportivo er det ikke afgjort endnu.

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Chelsea er ikke færdige - vil have stjernekeeper

Barcelonas nye cheftræner, hollandske Ronald Koeman, har efter sigende ikke opgivet Martin Braithwaite. Hollænderen skal ifølge avisen have hørt godt om Braithwaite og være imponeret over danskerens personlighed, og nu vil han have angrebstræner Henrik “Henke” Larsson til at se nærmere på angriberen.

Det bliver også “Henke” Larsson, som selv tørnede ud for FC Barcelona i en årrække, der skal afgøre Braithwaites fremtid i Barcelona. Svenskeren skal sige god for, at Barcelona kan bruge ham, hvis han skal blive i klubben.

Læs også:Messi vil mødes en sidste gang med Barcelona-ledelsen

Martin Braithwaite har denne sommer været rygtet til Premier League, hvor blandt andre Everton og West Ham har været interesserede.

I Barcelona har den 29-årige esbjergenser spillet 11 kampe med ét mål til følge. Han har kontrakt med klubben fire år endnu. 

Læs også:Leder: Romantik eller forretning - er Lionel Messi illoyal?

Læs også:Manchester Citys jagt: Vil tilbyde tre stjerner i bytte for Messi