Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite efter første Barca-mål: Har arbejdet meget i coronapausen

Det var en meget glad Martin Braithwaite, som kunne fortælle om sit første mål for FC Barcelona.

Lørdag aften blev en god en af slagsen for den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite. Han startede inde for Barcelona, vandt 4-0 over Mallorca og fik scoret sit første mål for den catalanske storklub. 

Det var han selvsagt glad for, men sejren var nu alligevel vigtigere for ham. Det fortæller Braithwaite i et interview med Barca TV.

Læs også:Avis: Derfor jublede Braithwaite ikke efter sin scoring

- Det var meget vigtigt at lægge ud, som vi gjorde, så vi er rigtig glade, og vi skal fortsætte sådan her, siger han og kommer også ind på sin scoring til 2-0 i opgøret.

- Som offensivspiller vil man gerne score mål, og jeg har arbejdet meget i coronapausen, og jeg har set meget frem til at kunne spille denne kamp, hvor jeg håbede på at jeg kunne få scoret. Jeg er glad - rigtig glad, lyder det fra Martin Braithwaite.

Læs også:Storroser Braithwaite: Har vist, at han kan spille en rolle i Barca

Op til kampen havde spekulationerne omkring en mulig startplads for danskerens vedkommende handlet om, hvorvidt Lionel Messi og Luis Suarez' skader ville give en åbning. For Messi var der tale om en lille muskelskade, mens Suarez havde været igennem en operation.

Derfor forlyder det, at Barcelona-træner Quique Setien gerne vil spille angriberen fra Uruguay langsomt ind på holdet igen. Endvidere har der været store roser til Braithwaite, som også kunne se, at den franske verdensmester Antoine Griezmann - og ikke Braithwaite - blev taget ud, da Suarez endelig kom på banen i anden halvleg.

Barcelonas næste opgave er på tirsdag mod Martin Braithwaites tidligere klub Leganes.

Læs også:Bekræftet: Braithwaite starter inde for Barcelona

Læs også:Braithwaite har gode chancer for at starte inde mod Mallorca

Læs også:Forlan om Braithwaite: Alle vil dø for at være i hans position