Video : Tipsbladet
La Liga

Avis: Derfor jublede Braithwaite ikke efter sin scoring

Første mål for FC Barcelona blev ikke fejret med en vild jubelscene fra Martin Braithwaite, og det var der eftersigende en særlig årsag til.

Martin Braithwaite valgte ikke at juble efter sin scoring i FC Barcelonas sejr på 0-4 over Mallorca lørdag, men det skyldes, at han var i chok over målet.

Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo.

Danskeren var med i startopstillingen i lørdagens kamp mod Mallorca, og efter 37 minutters spil var han på pletten.

Med pandebrasken afleverede Lionel Messi bolden til Braithwaite, der resolut sparkede bolden i netmaskerne til 0-2 for gæsterne.

Læs også:Storroser Braithwaite: Har vist, at han kan spille en rolle i Barca

Efter scoringen valgte danskeren at vende ryggen til mål og lunte lige så stille afsted uden nogen form for jubelscene.

Med målet er Braithwaite blot den tredje dansker i historien til at score for FC Barcelona. Allan Simonsen og Michael Laudrup er de to øvrige danske fodboldspillere, der har scoret for den catalanske klub.

Braithwaite og resten af FC Barcelona skal igen aktion på tirsdag. Her tager de hjemme på Camp Nou imod danskerens tidligere klub Leganes i den 29. spillerunde af La Liga.

Opgøret fløjtes i gang klokken 22.00.

Læs også:Forlan om Braithwaite: Alle vil dø for at være i hans position

Læs også:Barcelona-back brød coronareglerne: Træner for sig selv

Læs også:Braithwaite om pinlig fejl: Jeg kunne ikke gøre andet end at smile