Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite har gode chancer for at starte inde mod Mallorca

Der har været tvivl om, hvor mange minutter Martin Braithwaite vil få, da Luis Suarez igen er med. Det lader dog til, at Barcelona-træner Quique Setien er klar til at benytte danskeren lørdag aften fra start.

Barcelona skal igen spille i den bedste spanske række lørdag aften mod Mallorca, og her ser det nu ud til, at det bliver med den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite i startopstillingen.

Det melder den catalanske sportsavis Sport, som plejer at være ganske velinformeret.

Læs også:Bekræftet: Braithwaite starter inde for Barcelona

Det skyldes ifølge avisen, at Barcelona-træner Quique Setien endnu ikke er helt tryg ved at sende Luis Suarez i kamp fra start efter den skade og efterfølgende operation, som den giftige angriber har været igennem.

Derfor peger man på, at det bliver med en trio bestående af Lionel Messi, Antoine Griezmann og så danske Martin Braithwaite. Dog dækker man sig ind ved at bemærke, at den unge angriber Ansu Fati også kan komme til at spille en rolle.

Læs også:Forlan om Braithwaite: Alle vil dø for at være i hans position

I denne uge har Suarez fået grønt lys til at spille igen, men det lader altså til at staben med Setien i spidsen vil bringe ham i spil lidt efter lidt. Derfor skal man heller ikke blive overrasket, hvis Uruguay-forwarden skulle komme på banen fra bænken.

Martin Braithwaite kom til Barcelona i vinter efter transfervinduet var lukket. Det kunne han fordi Barcelona var i angriber-nød og søgte dispensation til at hente en ny, som altså blev den tidligere EfB'er.

Barcelonas kamp mod Mallorca er på udebane, og den spilles klokken 22 og sendes direkte på TV2 Sport X.

Læs også:Barcelona-fanen Odin Thiago Holm har besøgt FC Midtjylland

Læs også:Ung FCM-spillers drømmemål gik verden rundt: Vil ikke at være i fokus

Læs også:Barcelona-back brød coronareglerne: Træner for sig selv