Video : Tipsbladet
La Liga

Coutinho erkender: Jeg har ikke haft en god sæson

Philippe Coutinho erkender, at hans præstationer i denne sæson har været værre, end han havde forventet.

Philippe Coutinho kom til FC Barcelona i januar 2018 med store forventninger, men i sine første 18 måneder i den spanske storklub har brasilianeren ikke formået at imponere.

Præstationerne har været så skuffende, at der har været vedvarende rygter om, at FC Barcelona er klar til at skille sig af med Coutinho allerede denne sommer. Og nu erkender Coutinho også selv, at den forgangne sæson har været skuffende. 

- Jeg har ikke haft en god sæson. Mine præstationer har været meget værre, end jeg havde forventet, fortæller Coutinho til Marca og tilføjer, at han knokler for at komme tilbage på sporet:

- Den eneste måde, jeg kan forbedre mig på og høste selvtillid, er gennem hårdt arbejde, og jeg har arbejdet hårdt.

I alt spillede Coutinho 54 kampe for FC Barcelona i den forgangne sæson med 11 mål og fem oplæg til følge. 

I øjeblikket er Philippe Coutinho samlet med det brasilianske landshold forud for sommerens Copa America-turnering i Brasilien.