Dommer undskyldte efter spansk derby
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Dommer undskyldte efter spansk derby

Dommer Antonio Miguel Mateu Lahoz valgte at sige undskyld til Espanyol-spillere efter lørdagens derby mod FC Barcelona, da han overså en offside.

Dramatikken var ingen mangelvare, da Espaynol lørdag tog imod FC Barcelona i et spansk derby. I lokalopgøret var det FC Barcelona, der med en 2-0 sejr to alle tre points på mål signeret af Neymar og Lionel Messi. Sådan burde det dog slet ikke være gået. Det måtte dommer Antonio Miguel Mateu Lahoz erkender, da han sammen med sine linjedommere så hændelser igennem i pausen.

Her fandt Lahoz nemlig ud af, at Neymar var i offside ved kampens første scoring. En situation der ikke satte dommeren i et heldigt lys, og efter kampen valgte han da også selv at skride til handling. Ifølge den spanske radiostation Cadena Cope hev dommeren nemlig fat i Espanyol-spillerne i tunellen, hvor han ærligt sagde undskyld for episoden. 

Målet var dog ikke den eneste kontroversielle hændelse, Lahoz var involveret i. Tidligt i anden halvleg vagte dommeren at udvise udeholdets Jordi Alba efter en situation, hvor forsvarsspilleren højlydt protesterede overfor dommeren. I kampens døende minutter fik også Espanyol en mand smidt ud, da Hector Moreno ligeledes modtog to gule kort i samme sekvens.

Med sejren kan FC Barcelona dog glæde sig over, at man er fem points foran Real Madrid, der dog skal i aktion senere søndag.