Video : Tipsbladet
La Liga

Eden Hazard er tilbage i fuld træning

Eden Hazard trænede tirsdag med på 100 procent i Real Madrid, hvorfor belgieren kan komme i spil til weekendens møde med Levante.

Real Madrid betalte tidligt på sommeren knap 740 millioner kroner for Eden Hazard, hvorfor belgieren tog del i klubbens pre-season helt fra begyndelsen.

Men den tidligere Chelsea-profil pådrog sig undervejs en lårskade, og han missede derfor de første tre kampe i La Liga.

I kampene mod Celta Vigo, Valladolid og Villarreal lykkedes det blot Zinedine Zidanes mandskab at hente fem point, og det kommer således som en belejlig nyhed, at Hazard tirsdag trænede fuldt med i den spanske hovedstadsklub.

Den profilerede kantspiller er dermed også i spil til weekendens opgør mod Levante, hvor Zidane omvendt må se bort fra en skadet Isco og en karantæneramt Gareth Bale.

James Rodriguez var også en del af Real Madrid-træningen tirsdag, skriver The Independent.