Video : Tipsbladet
La Liga

Julen Lopetegui er ny træner i Sevilla

Simon Kjær har fået ny cheftræner.

I marts valgte Sevilla at fyre cheftræner Pablo Machin, og i stedet overtog Joaquin Caparros cheftrænertjansen for resten af sæsonen.

Caparros var dog ikke mere end en vikar, og denne sommer skulle sportsdirektør Monchi finde en ny permanent cheftræner til Simon Kjær og kompagni.

Og det har han nu fundet. Julen Lopetegui bliver Sevillas nye cheftræner, og han er blevet udstyret med en treårig kontrakt.

Det meddeler Sevilla på sin hjemmeside. 

Julen Lopetegui har senest været hos Real Madrid, hvor han overtog cheftrænertjansen sidste sommer. Allerede i oktober blev han imidlertid fyret. Tidligere har han været cheftræner i FC Porto og spansk landstræner.