Ronaldo: Åben for et år i USA
Foto: Francisco Seco/Polfoto
La Liga

Ronaldo: Åben for et år i USA

Cristiano Ronaldo understreger, at han ikke vil lukke døren for en fremtid i en anden liga. Især USA er en mulighed.

Cristiano Ronaldo er et evigt emne, når transfervinduet nærmer sig. Også i sommer var flere klubber ude efter portugiseren, mens franske PSG og engelske Manchester United meldes som nuværende bejlere. Tidligere på ugen fortalte Ronaldo´s agent Jorge Mendes dog, at stjernen med sikkerhed ville slutte sin karriere i Real Madrid. 

Fra hovedpersonen selv er tonen dog lidt en anden. Cristiano Ronaldo planlægger ikke et skifte i øjeblikket, men erkender, at en anden liga kunne være interessant. Især den amerikanske MLS, hvor stjerner som Steven Gerrard, David Beckham Frank Lampard er rejst til i karrierens efterår:

- Jeg ønsker ikke at lukke døren for nogen liga i verden. Jeg tænker da helt klart på at spille i USA i et år. Jeg har altid sagt, at det at bo og spille i USA er en mulighed, siger Cristiano Ronaldo til FHM Magazine. 

Ronaldo har ligeledes været meldt til Manchester United i England, som han forlod i 2009. Her har Real Madrid-stjernen da også gode minder:

- Jeg blev behandlet der på en måde, som en søn bliver behandlet af sin far. Jeg havde nogle helt utrolige øjeblikke. Den dag i dag har jeg endnu kontakt med flere af spillerne. Især med assistent Ryan Giggs. Det er en tid med store minder for mig, udtaler Ronaldo. 

Cristiano Ronaldo er 30 år. Det er næppe sandsynligt, at et skifte vil blive sandsynligt i det kommende år.