Video : Tipsbladet
La Liga

Simon Kjær opnår historisk milepæl

Den danske landsholdskaptajns mål mod Real Betis lørdag aften viser sig at gå over i historien.

Sevilla måtte i går aftes kapitulerer mod lokalrivalerne fra Real Betis, da de måtte forlade hjemmebanen med et 3-5 nederlag.

Simon Kjær bragte ellers balance i regnskabet fem minutter før pausen, men Riza Durmisi bragte efter en times spil Betis på sejrskurs.

Selvom det blev til et nederlag, så kan Simon Kjær noterer sig en personlig rekord, da han er den første spiller i dette århundrede, der scorer i fire mål i fem af de største ligaer i Europa.

Således har Simon Kjær formået at score i både Bundesligaen, Ligue 1, Serie A og senest La Liga.

Den præstation imponerer TV2 ekspertkommentator, Kasper Lorentzen, som roser danskerens evner ved dødbolde.

- Først og fremmest er det imponerende, at han har spillet i næsten alle de største ligaer, men det fortæller mig også, at han er stærkt på standardsituationer og dermed yderst målfårlig gennem dødbolde.

Simon Kjær er dog ikke den første dansker til at score i fire af de fem største ligaer. Den tidligere angriber, Jon Dahl Tomasson, opnåede nær det samme, da han scorede i Premier League, Serie A, La Liga og Bundesligaen - det var dog fordelt på det nuværende og forhenværende århundrede.

Den 28-årige forsvarsspiller kan komme i en meget eksklusiv klub, hvis han skulle formå at score i Premier League, da det indtil videre kun er rumænske Florin Răducioiu, der tidligere har opnået at score i de fem største europæiske fodboldligaer - men det vil kræve et skifte til engelsk fodbold for Simon Kjær. 

Christian Poulsen har i øvrigt spillet i alle fem af de største europæiske ligaer, men han formåede kun at score i Tyskland, Spanien og Italien.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.