Video : Tipsbladet
La Liga

Zinedine Zidane efter Hazard-debut: Han vil hjælpe os meget

Zinedine Zidane forventer, at Eden Hazard bliver en stor gevinst for Real Madrid, når han kommer op i omdrejninger.

Eden Hazard debuterede endelig for Real Madrid, da de lørdag eftermiddag besejrede Levante i La Liga.

I løbet af august døjede belgieren nemlig med en skade, der holdt ham på sidelinjen, men den er han nu kommet sig over. Han er dog endnu ikke tilbage i fulde omdrejninger, og cheftræner Zinedine Zidane forventer, at Eden Hazard bliver bedre.

- Vi har holdt øje med de spillere, der ikke er helt klar endnu, og som ikke har trænet så meget. Men Eden Hazard bliver bedre. Forhåbentlig vil han ikke have nogen tilbageslag med hensyn til skader. Han har kun haft fire træningssessioner. Han er en meget direkte spiller, og han vil hjælpe os meget, fortæller Zidane ifølge Marca.

Zinedine Zidane havde også ros til overs for Karim Benzema, der scorede to mål mod Levante og nu har scoret fire mål i sæsonen.

- Hvad angår Benzema, hører jeg hele tiden, at hans seneste kamp var hans bedste præstation nogensinde. Men han dukker altid op, siger Zidane.