RB Leipzig jagter tysk landsholdsspiller i Bayern
Foto: Getty Images
Rygter

RB Leipzig jagter tysk landsholdsspiller i Bayern

RB Leipzig er ifølge Bild klar til at bryde klubbens transferpolitikker for at sikre Sebastian Rudy i Bayern.

Sebastian Rudy skiftede sidste sommer fra Hoffenheim til Bayern München, men efter én sæson kan han allerede være på vej væk igen.

RB Leipzig har således et godt øje til den tyske midtbanespiller, og klubbens sportsdirektør og cheftræner, Ralf Rangnick, er villig til at bryde klubbens egne transferregler for at købe 28-årige Rudy.

Klubben har et princip om ikke at købe spillere, der er ældre end 24, og de har også et princip om ikke at betale spillere mere end 30 millioner kroner om året. Men Rangnick er altså klar til at bryde med begge principper.

Det erfarer Sport Bild.

Det vil ikke være første gang, at de to arbejder sammen. Rangnick var sportsdirektør i Hoffenheim, og dermed var han manden, der hentede Rudy til klubben i 2010. Derudover kan Rudy blive genforenet med sin tidligere Hoffenheim-træner, Julian Nagelsmann, som overtager RB Leipzig-tjansen næste sommer.

Rudy spillede 35 kampe for Bayern München med ét mål og fem oplæg til følge i den forgangne sæson.