Superliga

Unikt selvmål af Kevin Stuhr Ellegaard

Randers FC′s keeper er noget ganske særligt. Læs her, hvad det var Kevin Stuhr Ellegaard lavede i søndagens kamp mod FC København, som gør ham til intet mindre end unik.

Randers FC′s keeper Kevin Stuhr Ellegaard er noget ganske særligt. Spørgsmålet er, om han i dette tilfælde er helt tilfreds med at være et unikum.

Sagen er nemlig, at det indtil i
denne sæsons sidste runde, aldrig før sket, at en spiller scorede
selvmål som ripost på et brændt straffespark. Det skriver danskfodbold.com

Da FC Københavns Morten Nordstrand søndag aften sendte bolden mod mål
på sit og kampens andet straffespark til FCK, troede de flest et kort
øjeblik, at han havde brændt den oplagte mulighed, da bolden hamrede
mod den ene opstander. I stedet ramte bolden Randers FC-keeper, Kevin Sthur Elleggaard, og gik
i mål til et usædvanligt selvmål.

Det er nemlig første gang nogensinde,
at et straffespark i Superligaen bliver konverteret til et selvmål på
riposten.

Historiske scoringer på riposten

Scoringer på ripost efter et brændt straffespark er ikke så usædvanligt
endda. F.eks. formåede Thomas Thorninger at score ægte hattrick 22.
oktober 1995, da AGF ude besejrede Silkeborg IF med 3-0.
Med syv minutter tilbage fik AGF således straffespark ved stillingen
2-0 på to Thorninger-kasser. AGF-angriberen tog selv sparket fra
pletten men missede. Straks fulgte han dog op og sikrede århusianerne
3-0-gevinsten.

Miklos Molnar og Hjalte Bo Nørregaard er blandt de spillere, der har
scoret på riposten efter en klubkammerat har brændt et straffespark.
Det skete for Miklos Molnar i Lyngby BK 1-4 Brøndby IF 2. august 1996, mens Hjalte Bo Nørregaard fulgte op på Peter Christiansens misbrugte forsøg i FC København 2-0 Herfølge BK 2. oktober 2004.

Og endelig er der Superligahistoriens absolut mest kuriøse
straffespark, som Brøndby IF's Martin Ericsson blev sat til at tage i Brøndby IF 4-0 Vejle BK 1. april 2007. Ericsson valgte - i stedet for at skyde selv - at lægge
op til Morten "Duncan" Rasmussen, der scorede på VB-målmand Jan
Hoffmann. Straffesparket tæller derfor som brændt men samtidig som en
assist. Det fortæller statistiksitet danskfodbold.com.

Og søndag aften fik vi så en ny, spændende variant efter et straffespark i Superligaen: Et selvmål af keeperen!

Et eksempel på et absolut fantastisk selvmål efter et brændt straffespark kan ses her: