Arsenal sender colombiansk keeper til Napoli
Foto: Getty Images
Serie A

Arsenal sender colombiansk keeper til Napoli

Colombianske David Ospina skifter permanent til Napoli, hvor han senest var på leje.

I 2014 hentede Arsenal den colombianske landsholdskeeper David Ospina i Nice, men opholdet blev aldrig en endegyldig succes for den nu 30-årige målmand. Sidste sæson foregik på leje i Napoli, og han skifter nu permanent til italienerne.

Det skriver Arsenal selv på klubbens hjemmeside, hvor de takker den rutinerede målmand for sin tid i klubben. I alt blev det til 70 optrædener i alle turneringer, hvor han blandt andet vogtede buret i FA Cup-triumfen mod Chelsea i 2017.

Napoli har valgt at udnytte den købsoption, som sidste sommer var en del af lejeaftalen. Det sker til trods for, at unge Alex Meret mod slutningen af sæsonen henviste Ospina til bænken.

Ospina er den målmand i colombiansk landsholdshistorie, der har opnået flest landskampe med 98 af slagsen. Han har stået ved de to seneste VM-slutrunder, ligesom han var førstevalget ved årets Copa America, hvor Ospina ingen redninger havde i straffesparks-exittet til Chile i kvartfinalen.