Video : Tipsbladet
Serie A

Dybala: En ære at bære nummer 10

På Instagram afslører Paulo Dybala, at han føler en stor ære ved at bære den legendariske trøje hos Juventus FC.

- Med nummer 10 medfølger et stort ansvar, og det er mig en ære at bære nummeret. Nummeret har stået på ryggen af mange Juventus-mester som Michel Platini, Roberto Baggio, Alessandro Del Piero, Carlos Tevez og Paul Pogba, skriver Paulo Dybala på sin instagram-konto.

Yderligere tilføjer han, at det ikke bare er en drengs ønske, der er gået i opfyldelse, men også en form for motiviation, når han sammen med Juventus går på banen.

- Det er ikke bare en drøm fra, da jeg var barn, for samtidigt føler jeg også et større engagement indeni, når jeg kommer til at bære trøjen og er villig til at bringe mit hold til sejr i hver eneste kamp, konstaterer den 23-årige argentiner.

Senest var det Paul Pogba, der bar trøjenummeret før sit skifte til Manchester United i 2016. Nu får den argentiske stjerne lov til at overtage trøjenummeret, som ikke har været uddelt siden skiftet.

Trække om at give nummeret til Paulo Dybala anses også som en taktik, der sikrer, at spilleren ikke får lyst til at skifte til spanske storklubber som Barcelona eller Real Madrid.

I sidste sæson scorede Paulo Dybala syv mål i den italienske Serie A og var med til at føre Juventus til Champions League finalen.