F. Sørensens klub sat til salg
Illustration
Serie A

F. Sørensens klub sat til salg

Serie A-klubben Bolognas dårlige økonomi har tvunget italienerne til at sætte klubben til salg. 

Har det ikke været vores alle sammens drøm en eller anden gang? At eje en fodboldklub. 

Nu har du og jeg muligheden for at gøre virkelighed af drømmen. Den italienske fodboldklub Bologna, der ejer en halvpart i danskeren Frederik Sørensen, er nemlig blevet sat til salg. 

I flere år har Bologna været i økonomiske problemer, og den seneste tid har der svirret rygter om, at finansmanden Francesco Becchetti var på vej til at købe sig ind i klubben. 

Men noget utraditionelt for, hvordan forretning ellers bliver drevet i Støvlelandet, har Bologna villet komme rygterne til livs og fjerne al spekulation om urent økonomisk trav i forbindelse af et salg af klubben. Derfor har italienerne offentliggjort en pressemeddelse, hvor de erklærer, at deres advokat er blevet instrueret i at finde investorer eller en køber til klubben. 

Hvis du er interesseret i den italienske klub, skal du dog måske indstille dig på, at du ikke kan skrive Serie A-klubejer på visitkortet ret længe. Italienerne ligger nemlig og kæmper for overlevelsen i den bedste italienske række, hvor de med ti kampe igen indtager 18.-pladsen lige under nedrykningsstregen.