Serie A

Guldvinder fundet død

Landstræneren, der førte Italien til tops ved VM i 1982, er død.

Den tidligere italienske landstræner Enzo Bearzot er i en alder af 83 år død efter længere tids sygdom. Bearzot førte i 1982 Italien til tops ved VM, og trænerens død gør ondt på Paolo Rossi, som med seks mål i turneringen blev den helt store spiller.

- Enzo Bearzot har været en af de største italienere i det 20.-århundrede. Det er der ingen tvivl om. For mig var han som en far. Jeg skylder ham alt. Uden ham havde jeg ikke opnået det, jeg gjorde, siger han ifølge Ritzau.

Ved VM i 1982 havde Bearzot blandt andet Dino Zoff, Franco Baresi og altså Paolo Rossi i truppen. Efter VM i 1986 sagde Bearzot op som landstræner, efter at hans hold var blevet slået ud i 1/8-finalen til Frankrig.

Selv nåede Berzot en enkelt landskamp for Italien, mens han nåede at spille for blandt andre Inter, Catania og i to omgange Torino.