Video : Tipsbladet
Serie A

Kæk Simon Kjær takker ærkerivalerne Inter

Simon Kjær fik en hilsen fra Inter efter sin skade. Nu takker den danske landsholdsanfører rivalerne, men advarer dem samtidig.

Der er gået et par uger, siden Simon Kjær pådrog sig en alvorlig knæskade, der vil holde ham ude for resten af den indeværende sæson, og nu udtaler den danske landsholdsanfører sig for første gang siden.

Det sker i et videointerview med AC Milans hjemmeside.

Her afslører Kjær blandt andet, at han træner mellem seks og otte timer om dagen for at komme stærkt tilbage, og så bruger han også interviewet til at takke ærkerivalerne Inter. På det sociale medie Twitter skrev Milano-rivalerne nemlig efter skaden, at de glæder sig til at se danskeren tilbage på banen, og at de vil give ham et bifald til den tid.

Det er den hilsen, Kjær takker for, men den tak er også ledsaget af en lidt kæk kommentar og et glimt i øjet.

- Jeg har modtaget så mange beskeder fra folk, jeg ikke kendte, det er en stolthed for mig. Selv beskeden fra Inter viser, at ja, vi er rivaler, men når disse ting sker, får det os til at forstå, at vi også er mennesker. Jeg takker dem, men de ved, at når jeg vender tilbage mod dem, vil jeg ikke give dem noget på banen, siger Kjær med et smil i videointerviewet.

32-årige Simon Kjær ventes som bekendt først klar igen til næste sæson. Indtil da står den på genoptræning for landsholdsstjernen.

Un Campione non si riconosce solo da come gioca a calcio.
Torna presto Simon, ti aspettiamo in campo a San Siro per tributarti l'applauso che meriti. #FCIM https://t.co/GxFAIDNUZV

— Inter (@Inter) December 3, 2021