Lippi: Tevez er på niveau med Zidane
Illustration
Serie A

Lippi: Tevez er på niveau med Zidane

Marcello Lippi roser Carlos Tevez til skyerne.

Den tidligere Juventus-manager Marcello Lippi lovpriser Carlos Tevez, som i øjebikket viser topform for Torino-klubben. Den 66-årige manager, der nu lever en tilværelse som manager for den kinesiske klub Guangzhou Evergrande sammanligner således argentineren med en af spillets aller største.

- Tevez spiller så godt, at han minder mig om de bedste Juve-dage. Han har nået Zidanes niveau, da han var i klubben. Han er lederen på holdet, udtaler Lippi til Tuttosport.

- Han er så unik. Der findes ikke et fænomen som ham. Ikke engang i Roma, som har så mange talentfulde spillere. Vores trup er meget erfaren. Tevez gør fantastiske ting for Juventus, men Juventus gør også gode ting for Tevez.

Juventus, der har vundet Serie A de sidste tre sæsoner, er også kommet flyvende fra start i denne sæson, hvor man har maksimumpoint efter seks kampe, og har et forspring på tre point ned til AS Roma på andenpladsen. Tevez har også været fremragende med seks scoringer i denne sæsons Serie A.