Video : Tipsbladet
Serie A

Stor ændring: Italien overvejer kopi af spansk Supercup-model

Den enlige og årlige Supercup-kamp mellem den italienske liga- og pokalvinder kan fremover blive afholdt som en miniturnering, melder italiensk medie

I flere lande afholdes der en gang om året en kamp mellem vinderne af den hjemlige liga og pokalturneringen, ligesom UEFA's Supercup spilles mellem vinderne af Champions League og Europa League. Det er også tilfældet i Italien, hvor Serie A-mestrene Juventus og pokalvinderne Lazio på søndag spiller den italienske Supercup.

Den spilles for anden gang i Saudi-Arabien, som i den nuværende aftale med Italiens fodboldforbund får lov til at lægge græs til fem Supercup-kamp. Men det tal kan øges engang i fremtiden.

Læs også:Sampdoria-træner om flyvende Ronaldo: Han lignede en NBA-spiller

Ifølge den italienske avis Corriere dello Sport er der indledt forhandlinger om at ændre formatet, så det fremover bliver en miniturnering med deltagelse af fire hold: nummer et og to i Serie A samt de to finalister i pokalturneringen, Coppa Italia.

Dermed vil Italien kopiere den spanske model, som fremover vil følge nøjagtig samme format.

Læs også:Ronaldo sikrer snæver udebanesejr

Aftalen mellem saudiaraberne og det spanske forbund giver angiveligt 30 millioner euro, cirka 225 millioner kroner pr. år, og i Italien håber de at kunne forhandle sig frem til en aftale i samme størrelsesorden. Den enkeltstående italienske Supercup-kamp giver angiveligt 7,5 millioner euro, cirka 55 millioner kroner, i indtjening.

Læs også:Utrolige Buffon udligner Maldinis Serie A-rekord

Læs også:41-årige Buffon om karrierestop: Det ligger meget langt væk

Læs også:Liverpool sled sig videre finalen ved VM for klubhold