Video : Tipsbladet
Serie A

Totti afslører: Prøvede at få Ibrahimovic til Roma

Francesco Totti prøvede at få Zlatan Ibrahimovic til Roma, men det projekt lykkedes ikke.

Han har været vidt omkring i løbet af sin karriere, Zlatan Ibrahimovic, men han har ikke været på kontrakt hos Roma. Det kunne ellers have været tilfældet.

I hvert fald afslører Francesco Totti, at han gerne havde set Zlatan Ibrahimovic i Roma. Så meget, at han prøvede at få den svenske angriber til klubben.

- Jeg har aldrig sagt, at man har brug for mestre til at vinde. Jeg håbede, at Ronaldo, Ibrahimovic, de bedste spillere i verden, ville komme. Ikke bare angribere, men også midtbane- og forsvarsspillere.

- Desværre havde vi en grænse. Vi havde ikke den økonomiske styrke til at hente disse mestre. Jeg har ellers prøvet at hente utænkelige folk til Roma, siger Totti til La Repubblica.

Zlatan Ibrahimovic har i løbet af karrieren spillet i Malmø FF, Ajax, Juventus, Inter, Barcelona, AC Milan, PSG, Manchester United og nu LA Galaxy.