Totti: Roma kan ikke konkurrere med Juventus
Foto: Getty Images
Serie A

Totti: Roma kan ikke konkurrere med Juventus

Klubdirektøren indrømmer, at de forsvarende italienske mestre fra Juventus er for stærke til at kunne overhales.

Roma er kommet langsomt fra start i dette års Serie A. Kun én sejr i sæsonens tre første kampe har skabt uro omkring Eusebio Di Francesco i managerstolen og klubbens transferpolitik.

Den dårlige start har også fået klublegenden og direktør i klubben Francesco Totti til at indrømme, at Roma ikke kan konkurrere med Juventus om Serie A-titlen i år.

Han insisterer dog på, at hverken manager eller sportschef er i fare.

- Ingen af os forventede den start, vi har fået. Alle de store spillere har haft en svær start. Undtagen i Juventus, der kører sig eget løb og er langt foran i konkurrencen, siger Totti til Roma Radio.

- Vi bliver nødt til at beskytte klubben mod al snakken i krogene. Eusebio Di Francesco er en af de bedste, der er, og han skal nok bevise det over tid. Han ved, hvordan vi kommer ud af den her stime, men han skal bruge fansenes støtte.

Selvom Serie A-titlen er uden for rækkevidde ifølge Totti, så har klubben stadig store ambitioner for sæsonen.

- Vores mål er at slutte mellem anden- og fjerdepladsen og at nå gruppespillet i Champions League, siger han og tilføjer, at hvis ikke resultaterne har levet op til forventningerne, når sæsonen er slut, så kan fansene tillade sig at kritisere klubben.

AS Roma sluttede sidste sæson på en tredjeplads i Serie A, 18 point bag Juventus.