Vidal skal opereres
Illustration
Serie A

Vidal skal opereres

Juventus' Arturo Vidal har besluttet sig for at blive opereret for en mindre skade i knæet. Det forventes, at han stadig kan være med til VM for Chile.

Chilenske Arturo Vidal bliver senere i dag opereret. Juventus-spilleren har i noget tid overvejet at få bugt med en mindre skade i knæet, og nu hvor den italienske storklub har vundet det italienske mesterskab, er der ikke noget i vejen for, at den operation kan finde sted. 

Dermed misser chileneren dog så også Juventus' to sidste kampe i Serie A, som dog reelt er betydningsløse. 

Operationen kommer dog ikke til at koste den 26-årige chilener deltagelsen ved VM. Det er dog ikke sikkert, at han når at blive 100 procent klar til Chiles første kamp i gruppen, hvor de er røget sammen med Spanien, Holland og Australien.