Video : Tipsbladet
Skandinavien

Anders Lindegaard kan få lyndebut for Helsingborgs IF

Anders Lindegaard har fået spilletilladelse og kan debutere for Helsingborgs IF allerede lørdag.

Anders Lindegaard blev torsdag præsenteret i Helsingborgs IF, og han kan få en sand lyndebut.

Fredag har den danske målmand således modtaget sin spilletilladelse fra det svenske fodboldforbund og kan derfor allerede debutere, når Helsingborgs IF lørdag eftermiddag møder AIK i Allsvenskan. Det samme er tilfældet for forsvarsspilleren Daniel Hafsteinsson, der ligeledes er kommet til AIK i den forgangne uge.

Det bekræfter klubben  på sin hjemmeside.

- Vi kan med glæde meddele, at både Anders Lindegaard og Daniel Hafsteinssons transfers til Helsingborgs IF er blevet godkendt, og begge spillere er allerede klar til morgendagens kamp mod AIK, skriver Helsingborgs IF på sin hjemmeside.

Og der er umiddelbart gode chancer for, at Lindegaard kan debutere. I Helsingborgs IF's seneste kamp måtte målmand Kalle Joelsson udgå med en knæskade, der kræver en operation. Joelsson blev erstattet af 16-årige Ian Pettersson, men den unge keeper må måske finde tilbage til bænken efter Lindegaards tilkomst.

Helsingborgs IF ligger nummer 11 i Allsvenskan efter 15 runder.