Video : Tipsbladet
Skandinavien

Bjørn Paulsen vandt årets spiller og årets mål i svensk storklub

Der var dobbelt op på hæder til den tidligere EfB- og SønderjyskE-spiller Bjørn Paulsen, da Hammarby i går holdt klubgala. Han blev årets spiller i klubben og vandt årets mål-kategorien.

Hammarby har Nordens største tilskuergennemsnit, og selv om niendepladsen i Allsvenskan var en mild skuffelse for holdet og de mange fans, var den forgangne sæson en god én for Bjørn Paulsen. Det blev understreget torsdag aften.

Her afholdt klubben den såkaldte Bajen-gala (Bajen er Hammarbys øgenavn), og ved den lejlighed markerede Bjørn Paulsen sig med to fornemme priser. Først vandt han årets mål på herresiden for sin kasse mod Elfsborg, hvor han driblede lidt, og da han var ved at løbe tør for plads at drible på, skruede han bolden op i hjørnet.

Se målet her fra omkring 28 sekunder.

Senere vandt den tidligere Esbjerg fB- og SønderjyskE-spiller så den helt store pris, nemlig som årets spiller på herresiden. Det skete ifølge klubbens hjemmeside med overbevisende 46 procent af stemmerne. Nummer to, Junior, fik 19 procent, og efter ham fulgte den gamle FC København-målmand Johan Wiland.

Paulsen har i Hammarby masser af dansk selskab i form af Mads Fenger i forsvaret og holdkammeraten fra EfB-tiden Jeppe Andersen på midtbanen. På sidelinjen står med-sønderjyden Jakob Michelsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.