Video : Tipsbladet
Skandinavien

Danskerklubben Helsingborg lejer Tottenham-målmand

Helsingborg har været en tur i Tottenham for at leje engelske Tom Glover.

Med spillere som Andreas Granqvist, Markus Holgersson og Anders Randrup rykkede Helsingborg i sidste sæson op i den bedste svenske række, og her har klubben fået en god start med en sejr i den første kamp. Dog er klubben også løbet ind i problem, idet klubbens førstemålmand er blevet skadet.

Som en konsekvens deraf har Tottenham derfor været tvunget til at handle, og det er Tottenhams engelske målmand, Tom Glover, som frem til slutningen af juni måned er blevet lejet.

Det oplyser den svenske klub på sin hjemmeside.

- Med Pär Hanssons besked og viden om hans fortsatte genoptræning, har vi ledt efter en seniormålmand. Tom ankommer nu på en kortsigtet lejeaftale for at supplere Kalle (Joelsson, red.) i målmandsteamet, fortæller Helsingsborgs træner, Per-Ola Tjung.

Helsingborg har foruden Anders Randrup også danske David Boysen på kontrakt. I den første kamp var det dog kun førstnævnte, som fik spilletid.