Video : Tipsbladet
Skandinavien

Rosenborg-chef om Bendtner: Han skal ganske enkelt i fodboldstøvlerne

Rosenborgs træner, Eirik Horneland, ser frem til snart at have danske Nicklas Bendtner til rådighed. Men danskeren er noget efter de andre angribere.

Der er kun få dage, til den tidligere danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner har afsonet sin straf på 50 dages ubetinget fængsel for vold.

Den 31-årige Rosenborg-spiller har afsonet i København med fodlænke, og på mandag vender han tilbage til Trondheim og genoptager sin træning hos de norske mestre.

Nicklas Bendtner har holdt sig i form, men har af gode grunde ikke trænet med holdet eller spillet fodbold den sidste tid, og derfor forventer Rosenborgs nye træner, Eirik Horneland, at danskeren er rusten, når han mandag indgår i træningen.

- Han kommer tilbage i god fysisk tilstand, men han skal have gang i fodboldbevægelserne igen. Han skal ganske enkelt i fodboldstøvlerne. Vi må balancere træningen, så han kan holde til den. Mange er på et andet niveau, når det gælder det fodboldfysiske, siger Rosenborg-chefen til VG og forklarer, at han har været i København og mødte en motiveret Nicklas Bendtner:

- Han er enormt motiveret for at komme i gang.

Nicklas Bendtner scorede bare fem mål i 23 kampe i Eliteserien i 2018 - året forinden scorede han 19 gange i 29 kampe.

Danskeren har kontrakt med Rosenborg frem til den 31. december.