Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-træner: Vi prellede af på FCM-defensiven som perler på et blad

AaB's cheftræner Jacob Friis kunne godt se, at hans mandskab havde det svært mod den solide FC Midtjylland-defensiv.

AaB måtte søndag eftermiddag gå fra banen med et nederlag på 0-2 i opgøret mod FC Midtjylland. Her var det en kamp, hvor nordjyderne havde det svært med at holde Superligaens førerhold væk. 

Det fortæller AaB-træner Jacob Friis i et interview med TV3 Sport.

- I første halvleg blive det for meget spil nede omkring vores eget felt. Vi formår ikke at holde dem væk, som vi gjorde i anden halvleg. Så der blev vi trykket for langt tilbage, og så er de jo uhyre effektive og dygtige, og så kan man ikke give dem det overtag - og så var vi bagud, siger Jacob Friis.

Han mener endvidere, at holdet derefter prøvede at komme med et modsvar, men at det ganske enkelt ikke var til at komme igennem FCM-defensiven.

- Man kan også sige, at det er en svær opgave at kunne løfte det derfra. Men vi gjorde et forsøg i anden halvleg, hvor vi kunne holde dem lidt længere væk fra boksen. Men man må også sige, at når vi selv nærmede os deres felt, så blev vi afvist. Vi prellede lidt af som perler på et blad, lyder det fra AaB-cheftræneren.

Jacob Friis peger desuden på, at det ikke ændrer på AaB's tilgang til tingene, at man nu er 12 point efter AGF på tredjepladsen.

Næste opgave for AaB er på udebane mod FC København på onsdag.