Video : Tipsbladet
Superliga

Afgørelse i dag: Kan OB få lov til at træne igen?

I dag bestemmer Odense Kommune sig for, om OB kan komme tilbage på træningsbanen.

Går alt efter sportschef Michael Hemmingsens hoved, kan han i løbet af dagen sende besked rundt til OB-spillerne om, at de skal pakke deres fodboldstøvler. Tirsdag afgør Odense Kommune nemlig, om Superliga-klubben kan komme tilbage på træningsbanen, skriver Sport Fyn.

Martin Petersen, der er chef i Odense Kommunes afdeling for fritid og kultur, holdt mandag møde med Hemmingsen. Over telefonen, vel at mærke. Her drøftede de mulighederne for, om og hvordan OB kunne bruge et af kommunens anlæg til træning.

Læs også:Efter AaB fik lov: OB er også på vej tilbage på træningsbanen

- Vi havde en positiv dialog, siger Petersen kort og godt til Sport Fyn og giver samtidig udtryk for, at hvis han giver OB grønt lys, kan klubben gå i gang "hurtigst muligt."

OB meldte i marts ud, at klubben ville træne i mindre grupper, men fik så kontraordre af kommunen. Det var kommunale baner, klubben ville træne på, og alle kommunale idrætsanlæg var lukket, slog kommunen fast.

Læs også:FC Nordsjælland-spillere er tilbage efter hjemsendelse

Mandag kom det så frem, at AaB og Aalborg Kommune har fundet en løsning for, at Superliga-klubben kan komme tilbage på træningsbanen. Det håber de altså på at kopiere i OB.

Truppen er i øjeblikket hjemsendt uden arbejde. Det vil sige, at OB ikke kan kræve, at spillerne selvtræner, og hverken cheftræner Jakob Michelsen eller hans stab må holde snor i, om de løber ture.

Her er overblikket over, hvilke Superliga-klubber der træner, og hvilke der har sendt deres spillere hjem.

Læs også:Frygter for spillernes mentale sundhed: Der er en masse bekymringer

Læs også:Corona-krise: Glem alt om spillerkøb - presset kan vokse i AaB

Læs også:Dansk træners klubjagt er gået i stå: Det står helt stille i øjeblikket