AGF-formand: Forkert branche hvis man er bange for at præstere

Bragt i Tipsbladet 5. januar 2018

Psykoanalysens stamfader Sigmund Freud betragtede menneskets ubevidste tankeprocesser som den store dele af isbjerget, der lå under vandoverfladen.

For nogle er isbjerge symbol på menneskets påvirkning af verdens klima udtrykt ved de til tider mange tusinde kvadratkilometer store stykker is, der bryder fri af Antarktis eller smelter væk på Grønland.

Andre vil måske lave koblingen til de tonstunge isklumper, skibe af og til sejler på, og som blev foreviget af Kate Winslet og Leonardo DiCaprio i filmen Titanic, som er (meget) løst baseret på det virkelige skibs forlis 15. april 1912.

Jo, isbjerge kan symbolisere lidt at hvert.

At tro, at AGF lider samme skæbne som Leonardo og det 105 år gamle krydstogtskib, hvis man ligesom i 2006, 2010 og 2014 pløjer ind i en nedrykning, er urealistisk.
I 2007, 2011 og 2015 formåede klubben at rykke direkte tilbage i Danmarks bedste række i første forsøg, og AGF vil være storfavorit til at være tilbage i Superligaen i juli 2019, hvis det for fjerde VM-år i træk skulle gå galt.

For AGF-formand Lars Fournais er det dårligt nok et tema i 2018.

Han har bemærket – og hørt – de spøgefulde henvisninger til, hvad der sker med AGF i VM-år.

”Det er man nødt til at leve med i AGF,” siger Lars Fournais med et skævt smil.

Men trods endnu et trænerskifte og en afslutning på efterårssæsonen med fem point i de otte kampe med David Nielsen som cheftræner er isbjerge ikke noget, man banker ind, og som river katastrofale huller i skroget under vandlinjen. De er derimod den perfekte analogi på alt det gode, omverdenen ikke kan se ske i AGF.

”Når man leder en Superliga-klub, kan man godt sammenligne det med et isbjerg. Det medierne interesserer sig for, er det, man kan se over vandoverfladen. Det, man ser der, er et Superliga-hold, der ikke præsterer helt så godt, som vi gerne vil, når vi ser på resultaterne og de point, vi har skrabet sammen,” siger Lars Fournais.

”Har vi skrabet point nok sammen til, i forhold til hvad vi har spillet til? Jeg har jo set det system, de måler pointhøst efter i FC Midtjylland, den der ’table of justice’. Ifølge den seneste version skulle vi have haft flere point end det, vi har fået. Det er også min fornemmelse, når jeg som stærkt farvet AGF-tilhænger vurderer vores kampe. Jeg synes ikke helt, vi har fået det ud af det, vi burde have, især i de otte kampe under David. Der er kampe som den mod FC Midtjylland, hvor de er klart bedre, men i andre kampe som mod Lyngby og Randers, eller kampen mod Helsingør, hvor vi blev snydt for straffe, skulle det ikke være gået meget anderledes, før vi havde haft otte-ni point mere og havde ligget komfortabelt der, hvor vi gerne ville.”

”Vi har ikke fået de point, vi gerne ville. Og så sker der så mange andre ting under havoverfladen, i resten af isbjerget, som jeg og ledelsen bruger meget tid på. Og der går rigtig mange ting godt,” siger Lars Fournais.

Et nyt AGF
Siden oprykningen til Superligaen i sommeren 2015 har AGF vundet 25 ud af 88 kampe, og det er heller ikke der, Lars Fournais siddende på sit kontor i arenaen ved siden af Ceres Park forsøger at argumentere for, det går AGF godt.

Men halvanden km væk, ude på træningsanlægget på Fredensvang, ser AGF-formanden fremskridt.

”Vi har investeret voldsomt i vores ungdomssektor i de seneste år. Vi har investeret meget på ledersiden og gjort meget ud af, hvilke typer, vi skal have ind i forhold til vores værdier og det udtryk, vi vil have af AGF’ere inde på banen, og som vi vil se på Superliga-holdet om nogle år. Det arbejde starter i ungdomsafdelingen,” siger Lars Fournais.

”Det er den dualitet, der er i sportslig ledelse. Man skal præstere på den korte bane men samtidig formå at bygge noget op på den lange bane, som vi om tre-fire-fem år kan se aftryk af på Superliga-holdet. I den del er der mange positive ting. U/17 blev dansk mester sidste år, hvilket er vores første danske mesterskab i ungdommen i mange år. U/17 og U/19 ligger i toppen i år. I den seneste oversigt, jeg så, var vi blandt de klubber sammen med FC Nordsjælland, der havde flest unglandsholdsspillere,” siger Lars Fournais.

”Vi har fået en ny talentchef ind i Allan Frederiksen, en post hvor vi har gjort ekstremt meget for at sikre os, at vi har fået den rigtige. Det er så vigtigt at have gode relationer til de mange stakeholders, som eksempelvis forældrene til disse børn og unge drenge. På det område vil vi gerne skabe et andet miljø i AGF, end der har været i de seneste år. Blandt andet derfor investerer vi i hvert fald 35 millioner kroner i et nyt klubhus, cirka 40 millioner kroner, hvis man tager baneanlægget med. Vi har fået flotte donationer til arbejdet fra blandt andre Salling-fonden og Stibo-fonden, og fra andre fonde, herunder fra Brødrene Kier.”

”Man kan snakke meget om det ny AGF, og det ynder man også, især når noget ikke fungerer, som med resultaterne. Dem kan man med rette pege på. Men hvis man kommer ned under vandoverfladen, så kan man se, hvad der er på vej, hvor der er realiteter bag ordene. Der er masser af realitet og substans. Det anlæg bliver et af de bedste i Skandinavien, når det står klart.”

”Det er også en vigtig investering, når vi skal konkurrere om de unge mennesker. Der skal vores rammevilkår være gode, og de vilkår får vi. I næste fase vil vi gerne bygge et akademi. Så får vi mulighed for at tilbyde 20-25 unge mennesker at bo på anlægget. Det vil være spillere fra hele området, for ikke at sige hele Jylland og måske hele Danmark. Det er i hvert fald vores ambition,” siger Lars Fournais.

Et nyt stadion er også godt undervejs. AGF-formanden håber, århusianerne om to-tre år spiller på en totalrenoveret hjemmebane, og med aftaler med en stor del af klubberne i Østjylland, blandt andre de fire klubber i forstæderne og omegnsbyerne, der spiller i 2. division, mener AGF-formanden, at opbakningen til AGF er til stede trods de ustabile resultater i Superligaen.

”Jeg føler ikke, vi har haft bedre fat i byen, end vi har nu. Vi har gjort en indsats og har åbnet meget op. Vi har taget det alvorligt, når vi siger, vi vil være hele byens hold. Det har vi ikke altid været, og der vil fortsat være nogen i byen, der holder med andre hold. Vi har et reelt samarbejde med de øvrige klubber i byen og området, hvor det er i fælles interesse, når AGF henter de dygtigste spillere i området ind. Da U/17-holdet blev mester, fremhævede vi, hvilke omegnsklubber, spillerne kom fra. Da jeg spillede fodbold i Brabrand i 70’erne var AGF jo hovedfjenden. Der var ikke noget samarbejde. Kom nogen herind, så var de blevet fisket,” siger Lars Fournais.

”Vi vil gerne have et nyt fodboldstadion, og også her oplever vi stor opbakning. Vi har samtlige partiers støtte til forundersøgelsen [den kommunale undersøgelse af opførelsen af et nyt stadion, en undersøgelse, der er afsat to millioner kroner til], og der er en positiv stemning om at få et nyt stadion. Undersøgelsen kører i 2018, og i de år, jeg har været med, har det aldrig været så konkret. Det er jeg glad for for AGF og Århus’ skyld. Med de kæmpe investeringer, der sker for at gøre Århus mere attraktiv, ligger det i lige tråd, at byen får et bedre fodboldstadion. Der vil nogen så sige, at vi burde spille bedre fodbold først. Det arbejder vi helt afgjort på, det ene udelukker ikke det andet. Men vi er også nødt til at arbejde med et stadion sideløbende. Vi dominerer stadions i Randers, Silkeborg og Viborg på en helt anden måde end vores hjemmebane, og det er jo paradoksalt og grotesk. Det viser, vi ikke helt får det udbytte af vores fantastiske fans, vi burde få, på grund af rammerne på stadion i Århus,” siger Lars Fournais.

”Vi har en stadionaftale, der udløber i 2020. Det er da mit håb, at den nye aftale kommer til at handle om at spille på et nyt stadion. Om det så står færdigt i 2020 eller 2021 ved jeg ikke, men det er i det leje. Det vil være muligt. Jeg er varsom med at sige et præcist tidspunkt, før der er truffet en endelig beslutning. Men 2020 ville være muligt, hvis der lå en beslutning i slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019.”

Forløsning og frustration
Ud over et stort antal unglandsholdsspillere og en ungdomsafdeling i fremgang samt udsigten til et nyt stadion ser Lars Fournais også fremgang i sponsorindtægter og fine tilskuertal i en ellers presset Superliga som sundhedstegn for AGF.

Men AGF-formanden er også fuldt bevidst om, at snakken om fremgang på andre områder falder til jorden, hvis ikke Superliga-holdet får bedre resultater.

I den sidste udgave af Superligaen med 12 hold i 2015/2016 blev man nummer 10, sidste år slog man de senere nedrykkere Esbjerg fB og Viborg FF i nedrykningsplayoff, og i år overvintrer AGF på en af de fire nederste pladser, der igen til foråret vil sende AGF ud i kampe om at undgå nedrykning. Og det er på trods af, at AGF har Superligaens fjerdestørste budget.

Men Lars Fournais har stor tiltro til truppen, og det samme er der til den ny cheftræner David Nielsen, uanset at starten i efteråret langt fra gav de ønskede point.

”Vi har ikke formået at præstere kontinuerligt. Det arbejder vi stenhårdt på nu, og den spillertrup, vi har nu, er rigtig god, men har ikke helt levet op til det, vi tror er i den. Det er også det, vi hører på spillerudtalelserne. De siger det også selv, at de burde have præsteret bedre. Det er dejligt at høre, for det er det, vi alle kan se. Det er trænerteamets opgave at få det maksimale ud af truppen til hver en tid. At få dem til at spille som et hold og ikke som enkeltpersoner. Jeg kan se, man arbejder stenhårdt på at få det til at lykkes, og der tror jeg på, vi med David i spidsen og ny assistenttræner fra nytår vil se et andet udtryk i 2018,” siger Lars Fournais.

Er en del af forklaringen på jeres resultater ikke, at I har købt spillere ind efter forskellige strategier siden nedrykningen? At I først måtte agere ud fra, at I var nedrykker til 1. division og ikke ligefrem havde frit valg på spillermarkedet, og at I derefter hentede spillere ind blandt andet med videresalg for øje, mens I under PC [sportschef Peter Christiansen] i 2017 har gået efter at hente færre spillere ind udefra og bruge flere fra egen ungdomsafdeling?

”Jeg vil ikke udtale mig som formand om enkelte dispositioner og spillere. Men generelt vil jeg sige, at vi i mange år har haft det princip, sportschefen og cheftræneren skal være enige om, en handel ser fornuftig ud. Den governance har vi haft hele vejen, og vi i bestyrelsen blander sig ikke, ej heller Jacob Nielsen som administrerende direktør. Jeg bliver involveret i forhold til, om det overholder den samlede økonomi. Den frihed skal sportschef og cheftræner have. Vi har ikke præsteret godt nok med de spillere, vi har haft.”

Vi sidder jo i omverdenen og synes, at vi har det hørt før. At det er lige ved, at holdet bliver forløst?
”Det var det, vi tog konsekvensen af, da vi fyrede Riddersholm. Han havde haft to år sammen med holdet. Det, jeg siger nu, har jeg også sagt til Glen selv. I Glens tid er der hentet omtrent 20 spillere til. Og han været inde over hver eneste af dem. Han sagde også nej til mange ud over de 20, fordi han ikke kunne bruge dem. Som bestyrelsesformand skal jeg sikre, vi driver virksomheden ordentligt og rigtigt. Der har været den involvering, der skulle til. Der har været de muligheder, der skulle til for at sammensætte truppen, som den skulle. Så er det trænerens opgave at få det hold og de enkelte spillere til at udvikle sig, og leve op til det, man er købt ind til. Den pointhøst, vi fik i perioden, var for det første ikke god nok, og det allervigtigste var, vi ikke kunne se en udvikling i holdet. Vi kunne ikke se tydeligt nok, hvor vi var på vej hen. Det er trænerteamets fornemmeste opgave at få det bedste ud af det hold, man har.”

Så Glen Riddersholm vidste fra start, at det var et top 6-projekt i AGF?
”Glen vidste fra start, det var et top 6-projekt. Der har ikke været nogen slinger i valsen omkring den målsætning. Vi sagde, der skulle lægges på hele tiden på spillersiden, og det mener vi også er sket. At man så ikke lykkes med det er noget andet.”

Så I havde ikke tillid til, at det ville blive indfriet med Glen Riddersholm som cheftræner?
”Der var det resultatmæssige. Men vigtigst havde vi ikke længere tillid på den lange bane. Vi kunne ikke længere se det ske, at holdet fik det udtryk, vi ville have. Vi svingede for meget, og bundniveauet var alt for lavt.”

Nedrykning og drømme
Svinge gjorde AGF også i de to sidste måneder af efterårssæsonen med David Nielsen som cheftræner, en tid der begyndte med den bizarre udvisning af Dino Mikanovic i Nielsens debutkamp midt i oktober.

Der er ikke lagt op til større udskiftninger på januarmarkedet, da sportschef Peter Christiansen har brugt budgettet. Så hvorfor skal man være optimistisk på vegne af et hold, hvor Morten ”Duncan” Rasmussen har scoret to ligamål siden juli og medtopscorer André Riel ikke har scoret, siden han skiftede fra Helsingør på deadlinedag?

”Vi glemmer det med top 6. De næste syv kampe handler om så mange point som muligt, så vi lander et sted mellem en sjette- og en tiendeplads. Vi skal så styrket ind i slutspillet som muligt. Se, hvad det betød for AaB at have mange point med over i slutspillet sidste år,” siger Lars Fournais.

”Vi skal nu til at se det. Vi havde et bestyrelsesmøde, før spillerne tog på juleferie, og der præsenterede David bestyrelsen for sine tanker om spillestil og system. Det var et virkelig godt oplæg, som vi så også har sagt, vi gerne vil. Men vi fortæller ikke en masse om det. Vi skal vise, vi spiller på den måde, i stedet for at fortælle en masse om det til journalister, før vi har vist det på banen. Jeg håber og tror på, at det lykkes, og der er stor tillid fra trænerstaben til spillertruppen,” siger Lars Fournais.

Hvad betyder det for jer, at I ligger på en 11. plads, der jo giver endnu en tur i nedrykningsplayoffen, hvis I også ligger der om 13 runder? At frygten for nedrykning lynhurtigt kan melde sig, hvis I starter dårligt?
”Det fylder ikke så meget internt som eksternt. Det gør det faktisk ikke. De udtalelser, jeg ser fra spillerne, bærer i den rigtige retning. Spillerne erkender, de skal levere bedre som hold, og det er de udmeldinger, vi har brug for. Jeg tror rigtig meget på, vi har en god spillertrup, der kan bære os igennem dette. Vi har en trup, der kan bære os rigtig godt gennem forårssæsonen. Vi har noget uforløst, jeg tror, vi får indfriet. Når jeg hører om trænerteamets plan for spillet, er jeg fuld af optimisme. Vi har kun én plan, og det er at placere os så godt som muligt i Superligaen. Det andet vil vi ikke spilde tid på.”

”Vi vil gerne holde os ude af nedrykningsspillet. Det prøvede vi sidste år, og det var ikke særlig sjovt. Man skal ikke være i branchen, hvis man er bange for at præstere. Det skal være glæden ved at vinde næste kamp, der er det styrende. Det er også det, der gennemsyrer Davids filosofi. Vi er privilegerede, at vi spiller fodbold.”

Kan I holde til endnu et forår med det pres og al den snak, der vil være om jer, især i et VM-år?
”Man skal ikke snakke om pres, man skal snakke om interesse. De spillere, der kommer til AGF, skal komme, fordi det er det, de søger. Ellers skal de ikke komme til AGF. For interessen er her. De skal glæde sig over, nogen interesserer sig for det, når de spiller fodbold, og at vi har en presse, der skriver om AGF hver dag. Det er der andre, der misunder os, klubber der gør meget for at tiltrække interesse fra pressen.”

Har du overvejet din position, hvis det skulle ende med endnu en nedrykning? Efterhånden er det jo kun dig og dele af bestyrelsen, der er tilbage fra seneste nedrykning?
”Vi arbejder på, det ikke skal ske. Jeg har ikke taget stilling til, hvad der så skal ske. Når man sidder i en bestyrelse, har man ansvar for at sætte så gode rammer op som muligt, at ledelsen og forholdene er så stærke som muligt, at økonomien er bæredygtig og der findes investorer, der bakker op om klubben. Det er bestyrelsens hovedansvar. Det skal bestyrelsen måles på, mens direktøren skal måles på noget andet og trænere og spillere måles på noget tredje. Man kan ikke blande det sammen i en stor pærevælling. Vi evaluerer os selv årligt og er meget selvkritiske. Vi tager som bestyrelse vores del af ansvaret, og jeg tager som formand min del af ansvaret. Men noget af ansvaret er uddelegeret til andre, blandt andet det inde på fodboldbanen.”

Om en måned åbner AGF forårssæsonen med en mandagskamp i Hobro, som følges op med kampe mod SønderjyskE, Lyngby og AC Horsens. Det ligner et kampprogram med rigelig mulighed for at bevise, at der er fight og spilleglæde i truppen, og at formanden gør ret i se isbjergs-analogien som noget positivt, VM-år eller ej.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.