Da FC København før denne sæson hentede Stephan Andersen tilbage til dansk fodbold, blev han mødt af stor utilfredshed fra de københavnske fans, der ikke havde glemt, at Andersen fra 2007 til 2011 stod for ærkerivalerne Brøndby.
Men landsholdskeeperen har lukket munden på kritikkerne med hele fjorten clean sheets i sæsonen. Og nu belønnes han for de flotte præstationer.
BT skriver, at FC København har udnyttet en option på et års forlængelse i hans kontrakt, så parterne nu har papir på hinanden til 2018 og ikke 2017 som hidtil.
Stephan Andersen og FC København møder i aften Esbjerg på hjemmebane i Telia Parken.