Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Sviatchenko kan være på vej til FC København

FC København har angiveligt meldt sig ind i kampen om Erik Sviatchenko igen.

Det har været en rigtig ærgerlig sæson for Erik Sviatchenko hos de skotske mestre. Først blev den danske midterforsvarer ramt af en knæskade, der holdt ham ude i tre måneder, og derefter kunne han ikke spille sig ind på Celtic-holdet igen.

Brendan Rodgers har i stedet givet den unge nordmand, Kristoffer Ajer, spilletid i forsvaret, og fra det nye år ankommer tyske Marvin Compper også til den skotske storklub.

Lige pludselig ser det endnu sværere ud for den 26-årige Sviatchenko, som dermed ser ud til at forlade Celtic i løbet af det kommende transfervindue. En tilbagevenden til Superligaen ligger nært for, og ifølge Daily Record er Sviatchenko tilbage på radaren hos FC København.

De danske mestre har for nylig solgt Benjamin Verbic til Dynamo Kiev, hvilket indbragte en god sum penge, hvilket vil frigøre nogle penge til at købe Sviatchenko for.

De danske mestre var også interesserede i Sviatchenko i sommerens transfervindue, men her lykkedes det ikke at blive enige om en aftale, men interessen er intakt – og nu er Celtic mere villige til at sælge den tidligere FC Midtjylland-spiller.

Ifølge avisen har Sviatchenko også andre muligheder, men han holder en dør åben for et comeback til dansk fodbold.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.