Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Hvordan blev der ikke scoret i Esbjerg?

Hvem løb med overskrifterne og hvem skal hurtigst muligt glemme mandagens kamp mellem Esbjerg fB og FC Nordsjælland?

Esbjerg fB - FC Nordsjælland 0-0 (0-0)

Kampens bedste

Esbjerg fB

Der går lidt rygter i Esbjerg om, at Carlo Holse måske bliver i klubben. Hvis den chance opstår, så skal EfB slå til i en fart, for hvor har den unge mand bare meget at byde på. Udfordrede gang på gang, og han havde også et par fornuftige forsøg mod FCN. Han får den tæt foran Jeppe Højbjerg, der også spillede en superkamp i Esbjerg-målet.

FC Nordsjælland

Det ser godt ud for FC Nordsjælland, når Jonathan Amon har bolden. Havde et rigtig godt overblik, og med sine hurtige løb var han en evig trussel mandag aften. Var tæt på at sætte Magnus Kofod op til en superscoring, mens han også selv var nærgående i et par omgange.

Kampens værste

Spillede ikke decideret dårligt, men når man ved hvad han kan, så SKAL Andreas Skov Olsen få mere ud af det på Blue Water Arena. Var sjældent uskarp og brændt blandt andet på tomt mål. Han får den på en dag, hvor ingen sådan for alvor faldt igennem.

Kampens detalje

Tilbage hos Andreas Skov Olsen. Han skal bare score, da han efter 47 minutters spil får en gigantisk chance. Efter en stor afbrænder af Magnus Kofod får Andreas Skov Olsen chancen for at afslutte uden målmand, men han sætter den midt i målet og blive blokeret. Uha for en chance!