Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Okore havde en mareridtsdag

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem AaB og AC Horsens.

AaB – AC Horsens 2-4
1-0 Tom van Weert ’13
1-1 Kasper Junker ‘25
1-2 Oliver Drost ‘28
2-2 Kasper Kusk ‘32
2-3 Michael Lumb '60
2-4 Lasse Kryger '89

Kampens bedste:

AaB: Tom van Weert kom frem til adskillige afslutninger i løbet af kampen – nogle dog større end andre. Det ændrer alligevel ikke på, at van Weert scorede et mål og var en stor trussel i angrebet i den tid, at AaB var i overtal.

AC Horsens: Michael Lumb spillede fornemt, og det var blandt andet ham, der satte det udlignende AC Horsens-mål op og scorede selv, og han kom flere gange i farlige situationer fra sin position som venstre back. Han har gang i en ganske fin periode.

Kampens værste: Jores Okore var ved både 1-1 og 2-1-målet uheldigt impliceret, og de fejl, som han begik, er nogle, som man simpelthen skal undgå. Særligt straffesparket, som han begik, var dybt kritisabelt. Og det blev endnu værre, da han blev vist ud i slutningen af første halvleg.

Kampens detalje: Thomas Augustinsson stopper i AaB til fordel for en erhvervskarriere, og han blev i dag hyldet. Det gjorde han selvfølgelig med blomster, men fansene havde også lavet et fornemt banner til AaB-legenden.