Video : Tipsbladet
Superliga

Berejst Vendsyssel-australier: Det var et nemt valg

Vendsyssels nye australske forsvarsspiller Dylan McGowan fortæller, at skiftet til Vendsyssel var et nemt valg.

Det er en spiller med mange stempler i passet, Vendsysssel har hentet i australske Dylan McGowan. Den 27-årige australier har udover i hjemlandet spillet i både Skotland, Portugal, og i sidste sæson optrådte han så i den koreanske K League 1. 

Og selvom et skifte til Vendsyssel virker en smule usædvanligt, så var det ikke et svært valg for McGowan. Australieren kender Mike Tullberg fra sin tid i skotsk fodbold, og derudover kender han flere nuværende Superliga-spillere. 

- Før sidste sæson spillede jeg i samme klub som Awer Mabil fra FC Midtjylland, så ham snakkede jeg med inden. Jeg har også spillet med Mustafa Amini og flere andre, der har været i Danmark. Så jeg har brugt en del timer med telefonen for at blive klogere på Superligaen. De talte heldigvis alle godt om den og også om Vendsyssel, så det var faktisk et nemt valg for mig, siger Dylan McGowan til Nordjyske

27-årige Dylan McGowan har skrevet under på en kontrakt, der binder ham til vendelboerne indtil sommeren 2021.