Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen indfører nye regler: Vi skærmer truppen mest muligt

Horsens-træner Bo Henriksen har indført nye regler for AC Horsens-truppen for at beskytte spillerne mest muligt mod coronavirussen.

Fredag meldte Divisionsforeningen ud, at alle kampe i Superligaen og 1.division i marts måned skal spilles uden tilskuere.

Beslutningen er taget af sikkerhedsmæssige årsager i et forsøg på et bremse en eventuel spredning af virussen.

For AC Horsens betyder det, at de sidste kampe i grundspillet af dette års Superliga mod FCK, FCM og Brøndby skal spilles uden tilskuere.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvem skal være AGF's førsteudfordrer?

Klubben har dog udover forholdsreglerne fra Divisionsforeningen også selv indført en række nye regler omkring førsteholdstruppen.

Det siger Horsens-træner Bo Henriksen til Horsens Folkeblad:

- Vi prøver at skærme den (truppen, red) mest muligt. De skal ikke isolere sig, men vi har bedt dem om at holde sig fra at gå i biografen og om at holde sig fra større forsamlinger, siger manager Bo Henriksen til Horsens Folkeblad, der også siger, at klubben ikke har tænkt sig at holde ind for at spise på vejen mod FC København, men at klubben derimod har valgt at tage mad med hjemmefra.

Læs også:Brentford-dansker forlænger sin kontrakt og bliver forfremmet

Allerede i pokalkampen mod Silkeborg havde Bo Henriksen og AC Horsens taget forholdsregler i forhold til coronavirussen. Her fik spillerne at vide, at de ikke måtte gå ud og hilse på tilskuerne efter kampen.

Horsens spiller mod FC København søndag klokken 16:00

Læs også:Disciplinærinstans: En karantæneramt træner må ikke råbe på et tomt stadion

Læs også:Optakt: AaB - Lyngby BK

Læs også:CV om tomme tribuner i Brøndby: Vi bakker op om anbefalingerne