Video : Tipsbladet
Superliga

Claus Thomsen: Svært når klubber skal udvælge deres 500 tilskuere

Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen slår fast, at det åbner op for et stort dilemma, når klubberne skal finde ud af, hvilke 500, der må komme ind til kampene.

I øjeblikket er der fra den danske regering lagt op til, at der må komme 500 tilskuere. Det er noget, som direktøren for Divisionsforeningen Claus Thomsen er glad for, men det åbner op for nye spørgsmål hos klubberne.

Det fortæller han i et interview med B.T, hvor han nævner, at det kan blive svært at vælge om det er sponsorer eller sæsonkortholdere, der skal ind, når klubberne ofte har mere end 500 af den slags.

Læs også:Venstre vil åbne for markant flere fodboldfans end 500

- For nogen klubber vil det være et problem. Er det sponsorer eller fans, man skal lukke ind? Er det sponsorer, fordi de betaler en helt masse, eller er det fans, der er klubbernes base. Hvem er vigtigst?, siger han og fortsætter:

- De, der ikke kommer til at være prioriteret, vil mærke det. Når man har haft de 500 første ind, vil man støde ind i nogle meget alvorlige dilemmaer, lyder det fra Claus Thomsen.

Læs også:Nyt tiltag skal sikre FCK over 10.000 tilskuere i Telia Parken

Han fortæller endvidere, at når han taler med fans, så kan de godt forstå det hele, men at de ville blive rigtig ærgerlige, hvis de ikke selv kunne komme ind, og han sammenligner det med at vinde i lotto at kunne komme ind, og derfor er det afgørende for ham, at antallet skal op, hvis der ikke skal opstå et stort problem.

Blandt andet FC København har også været ude og pege på, at man skal have lov til at åbne op for flere, og senest har Venstre også været ude og tale for et højere niveau.

Læs også:FCK-direktør utilfreds: 500 er et meget lavt tilskuertal i Parken

Læs også:Medie: Regeringen vil tillade 500 tilskuere til Superliga-kampe

Læs også:FCK-profil tilbage i truppen mod Randers