Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen: Helsingør-spillerne har revanche til gode

FC Helsingør vil jagte oprejsning, når AGF i aften gæster Helsingør Stadion, mener David Nielsen.

AGF kan ikke længere rykke ned.

Det står klart, efter Hobro mandag aften vandt 1-0 i Silkeborg takket være en scoring af Wilfried Domoraud. Aarhusianerne har dog stadig noget at spille for i de resterende tre kampe i nedrykningspuljen.

I aften skal David Nielsens tropper en tur til Sjælland for at møde FC Helsingør, som i fredags var på besøg i Aarhus. Her vandt hjemmeholdet 2-1, og derfor forventer David Nielsen nu nogle revanchelystne spillere.

- Helsingør er et godt hold – det så vi senest i fredags i Aarhus, og de har revanche til gode efter den kamp og vil helt sikkert forsøge at gøre det bedre. Så vi skal være klar og være skarpe, og gå ind til kampen på samme måde som alle andre kampe.

- Vi skal sætte os på kampen og finde vores styrker frem, siger AGF-træneren til klubbens hjemmeside.

Der er kampstart klokken 19.00, og AGF kan med en sejr bringe sig tre point foran Hobro på førstepladsen i puljen. En førsteplads vil sikre dem to kampe mod nummer to i den anden nedrykningsgruppe. 

Her er AGFs trup til opgøret:

Aleksandar Jovanovic
Steffen Rasmussen
Dino Mikanovic
Niklas Backmann
Daniel A. Pedersen
Björn Daniel Sverrisson
Jakob Ankersen
Kasper Junker
Tobias Sana
Jens Stage
Casper Højer Nielsen
Adama Guira
Mustapha Bundu
Benjamin Hvidt
Pierre Kanstrup
Bror Blume
Martin Pusic
Magnus Kaastrup


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.