Video : Tipsbladet
Superliga

EfB-chef efter nederlag: Vi er 100 procent med i oprykningskampen

Esbjerg tabte tirsdag aften et skridt i kampen om oprykning, men cheftræner John Lammers har ikke opgivet håbet.

Det var et hårdt slag for Esbjergs oprykningsdrømme, at klubben tirsdag aften tabte 0-1 på hjemmebane til Vejle Boldklub. 

Vestjyderne er nu nede på andenpladsen med et point op til den førsteplads, som giver direkte oprykning, men cheftræner John Lammers har ikke opgivet håbet om at nappe den gyldne billet til det forjættede Superliga-land.

- Der er fem kampe endnu, og jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne vinde de fleste af dem. Vi er stadig 100 procent med i oprykningskampen. Det hele så måske ikke lige godt ud mod Vejle, men jeg kan ikke bebrejde spillerne noget. De arbejdede som små heste, og jeg synes, at vi havde fortjent at få udlignet til 1-1 til sidst, siger John Lammers ifølge jv.dk.

Esbjerg møder i næste spillerunde FC Fredericia på udebane. Kampen spilles søndag den 29. april.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.