Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-træner: Det var ikke fortjent

John Lammers mener, at Esbjerg fB havde fortjent at gå fra banen med point mod Vendsyssel FF, men sådan gik det ikke.

I en yderst målrig kamp måtte Esbjerg fB på hjemmebane kapitulere mod Vendsyssel FF og erkende, at det efter de 90 spillede minutter stod 2-3 på resultattavlen.

Dermed fik den vestjyske klub sit første Superliga-nederlag i denne sæson, men de havde fortjent en bedre skæbne, mener cheftræneren.

- Jeg synes ikke, at det var fortjent, men det er resultatet, der tæller. Vi fortjente mere, men man får ikke altid, hvad man fortjener. Offensivt spiller vi en okay kamp, men defensivt gjorde vi det ikke 100 procent. Der bliver scoret for nemme mål mod os, og det skal vi forbedre. Vi skal score mere i vores gode perioder. Men det er positivt, at vi kreerer chancer, siger John Lammers til jv.dk.

Esbjerg fB startede Superligaen med at spille 1-1 mod FC Nordsjælland.