Video : Tipsbladet
Superliga

FC København må undvære N'Doye mod OB

Når FC København på søndag møder OB i Superligaen, bliver det uden Dame N’Doye.

Superligaen bliver genoptaget efter vinterpausen i dag, men først på søndag skal FC København i aktion, når der venter et opgør mod OB. Allerede nu står det dog klart, at Ståle Solbakken må se bort fra en af sine største profiler.

FC København oplyser således på sin hjemmeside, at Dame N’Doye har pådraget sig mindre skade, og derfor er angriberen ikke til rådighed til søndagens kamp.

I denne sæson har den 33-årige senegaleser været et farligt våben for FC København i Superligaen, hvor han har scoret 12 mål i 20 kampe.

I hans fravær er det oplagt, at Ståle Solbakken giver chancen til Jonas Wind og Pieros Sotirou i front mod OB, mens Viktor Fischer også kan komme i spil til en plads som frontløber.