FC Midtjylland tæt på at melde alt udsolgt til Brøndby-brag
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

FC Midtjylland tæt på at melde alt udsolgt til Brøndby-brag

Topbraget torsdag aften mellem FC Midtjylland og Brøndby IF er meget, meget tæt på at være udsolgt.

Det bliver foran et fyldt stadion, at Superligaens to tophold på torsdag skal spille om vigtige point i kampen om det danske mestre.

Således er FC Midtjyllands kommercielle direktør, Jacob Jørgensen, tæt på at melde alt udsolgt.

- Vi har under 40 siddepladser tilbage til Brøndby-kampen. Det er stort set udsolgt. På ståpladserne er der lige nu, hvor vi taler 1.263 ledige pladser, men de bliver også solgt, siger han til Herning Folkeblad.

FC Midtjylland fører Superligaen med 50 point - tre flere end Brøndby - og vinder bagge klubber deres søndagsmøder mod henholdsvis Hobro IK og FC Helsingør, vil det ende med at blive et yderst interessant møde i Herning mellem de to guldkandidater.

Den tidligere sæsonrekord for FC Midtjylland blev sat mod FC København for en lille uge siden, hvor der var 10.654 tilskuere på stadion. En sæsonrekord, der nu kun er nogle dage fra at blive slået.

Stadionkapaciteten er på 11.422 tilskuere i Herning.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.