Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-helt aner mesterskabskamp: Håber, FC Midtjylland fejler

Mohamed Daramy har ikke opgivet mesterskabet. Han håber, at FC Midtjylland smider førstepladsen væk i slutningen af sæsonen.

For et par dage siden virkede det usandsynligt, at andre end FC Midtjylland skulle vinde det danske mesterskab, men nu har FC København åbnet døren på klem. Mohamed Daramy håber, at midtjyderne smider det hele væk, siger han ifølge BT.

Før Superliga-genstarten havde FC Midtjylland 12 point ned til FCK med 12 kampe tilbage af sæsonen. Det forspring er nu "kun" ni point, efter FCM tabte til AC Horsens, og FCK slog Lyngby BK.

Læs også:Daramy assisterede med hælen: Den eneste mulighed

- Vi skal allerede bare tro på det fra nu af. Vi skal tro på, at vi kan vinde alle kampe. Hvis vi vinder alle kampe, er det ikke så svært. Så håber vi bare, at de fejler, og vi selv tager den, siger Mohamed Daramy ifølge BT.

FC København kan selv bringe sig væsentligt tættere på guld, eftersom holdet stadig har to kampe mod FC Midtjylland tilbage i sæsonen. Der er seks point at hente ud af de ni påkrævede.

Læs også:Ståle trods FCM-nederlag: Mesterskabet er ikke et tema for mig

Manager Ståle Solbakken er dog ikke klar til at tage ordet "mesterskabskamp" i sin mund endnu.

- Det tænker jeg ikke over, der er stadig meget stor afstand, selv om den nu blev lidt mindre, men den skal være væsentligt kortere, før det er et tema for mig, sagde han efter Lyngby-kampen.

Solbakken og co. havde især Mohamed Daramy at takke for 4-1-sejren. Han lagde med sin hælaflevering både op til Rasmus Falks 1-0-mål og bragte selv FCK foran 2-1. Se højdepunkter i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også:FCK-angriber øjner gennembrud over sommeren

Læs også:Falk: Kunne godt have scoret en mere

Læs også:FCK haler ind på FCM efter sejr over genstridige Lyngby